TV der bevæger dig

Esbjerg-projekt redder familier

Lejere i Esbjerg får rådgivning, så de undgår at blive smidt ud af deres lejligheder.

Mand redder 46 familier fra at blive smidt ud af deres hjem.

Fra 2002 til 2010 er antallet af udsættelser af lejere, der ikke kan betale husleje, på landsplan accelereret fra 1.823 til 4.385.

I Esbjerg har tre almene boligorganisationer knækket den ellers evigt accelererende kurve, skriver Boligen, der udkommer i dag, og som udgives af BL - Danmarks Almene Boliger.

I 2010 og 2011 har kompetent økonomisk rådgivning hjulpet mindst 46 familier til at kunne blive i deres boliger.

Rådgivningen foretages af Eigil Jørgensen, der alene i perioden fra den 3. maj 2010 til den 29. september 2011 har fået 1.205 henvendelser fra beboere, der er kommet frivilligt.
I samme periode er han 331 gange rykket ud til lejere, der har fået en huslejerykker.
Og det er en indsats, der bogstaveligt rykker.

- Siden vi startede, har vi sikret, at 46 familier, der ellers med 100 procents garanti ville ryge ud af deres bolig, kan blive boende. Dertil kommer et ukendt antal, der måske ville være røget ud, siger Eigil Jørgensen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu