TV der bevæger dig

Esbjerg-succes på isen

Esbjerg Energys keeper Nikolaj Henriksen i aktion. (Arkivfoto: Annemette Stollig)

Esbjerg Energy er som det første hold klar til semifinalerne i ishockey-ligaens slutspil efter at have vundet for fjerde gang af fire mulige mod Odense Bulldogs.

Der skulle dog overtid til, før grundspillets nummer fem kunne gøre det af med grundspillets nummer fire.

Den ordinære kamp endte 3-3, efter at begge hold havde scoret to mål i powerplay.

I den forlængede spilletid skulle Andrew Clark blot bruge tre og et halvt minut, før han med sin anden scoring sikrede Esbjerg sejren. Ud over de to scoringer noterede Clark sig også for en assist i opgøret.

I de tre andre kvartfinaleserier er der ikke fundet en vinder, men det kan der allerede være efter næste kamp. Rungsted kan ganske overraskende også komme med i semifinalen på bekostning af Herning.

I Rødovre vandt Sønderjyske med hele 5-1, og de forsvarende danske mestre fører nu med 3-1 i serien.

Lige så godt ser det ud for Frederikshavn i den nordjyske duel mod Aalborg. Fredag tog frederikshavnerne deres tredje sejr, da det også blev til en udesejr på 5-1.

Søndag spilles femte kamp i kvartfinaleserien.

Se video og kommentarer fra Esbjerg Energy

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden