Esbjerg-træner har to ønsker før lodtrækning

Esbjerg-træner Niels Frederiksen har to ønsker for lodtrækningen på mandag, hvor holdet kan ramle ind i blandt andre Napoli, Valencia eller Tottenham

I går sluttede gruppespillet i Europa League og med 12 point sikrede EfB sig videre avancement til forårets 1/16-dels finalier. På mandag bliver der trukket lod for at finde ud, hvem Esbjerg skal møde

- Jeg ønsker mig enten et hold, vi har en chance for at slå, eller også skal vi have et af de rigtigt store hold, så vi i det mindste får en oplevelse ud af 1/16-finalen, siger Niels Frederiksen til Jydske Vestkysten.,

I dette efterår har Esbjerg ikke formået at spille godt i både Europa og i den hjemlige Superliga, hvor holdet skal kæmpe for overlevelse. Men det betyder ikke, at Europa League bliver nedprioriteret.

- Vi spiller selvfølgelig vores chance, og så er jeg overbevist om, at vi vil være bedre til at håndtere belastningen fra to turneringer i foråret, end vi har været i efteråret, siger Niels Frederiksen.

- Ikke mange havde forventet, at vi kunne slå St. Etienne, og endnu færre havde vel forventet, at vi ville gå videre, så vi er rigtig, rigtig stolte af vores præstation i Europa.

Esbjerg sluttede som nummer to i deres pulje i Europa League