Esbjerg vandt finalekamp efter drama

Med blot 22 sekunder tilbage af kampen scorede Esbjerg Energy sejrsmålet mod Herning.

Ishockeyspillerne fra Esbjerg Energy fik fredag aften den bedst tænkelige start på finale-serien mod Herning Blue Fox.

Da alt tydede på, at kampen den var på vej i overtid, lykkedes det for hjemmeholdets Tyler Gron at liste pucken ind i nettet og dermed fører Esbjerg Energy nu 1-0 i kampen om DM-titlen.

Se Esbjergs sejrsmål i klippet her fra klubbens Facebookside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

På mål af den senere matchvinder Tyler Gron og Matthew Pistilli fik hjemmeholdet en god start på aftenens kamp og kom hurtigt foran 2-0, men i 3. periode fik Herning udlignet til 2-2.

De to hold mødes igen søndag. Denne gang i Herning. Det hold der først vinder fire kampe vinder DM-titlen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.