TV der bevæger dig

Esbjerg vil bruge kontrastød

03:26

Esbjerg er klar til første kamp - i aften i Belgien.

1 af 2

Esbjerg lægger ikke skjul på, hvordan aftenens udekamp mod Standard Liege gribes an. Kontrastød bliver nøglen.

Esbjergs udesejr i St. Etienne for tre uger siden var ikke blot klubbens største resultat i nyere tid.

Det var samtidig en bekræftelse på, at den spillestil, der har indbragt vestjyderne så mange superligapoint i 2013, også holder i Europa.

Derfor er der heller ingen hemmeligheder omkring Esbjergs plan for Europa League-mødet med Standard Liege i aften.

- Vores våben bliver omstillingsspil. Det er der, vi er klart farligst. Men det handler også om at bremse deres spil, for de kommer med fuld musik. Vi skal være gode på omstillinger og effektive, når vi får muligheden, siger Esbjergs Jakob Ankersen.

Drøm om overraskelse

At et undertippet udehold baserer drømmen om en overraskelse på solid defensiv og kontraspil, er en taktik-klassiker i europæisk fodbold.

Men esbjergenserne har tidligere vist så store evner i kunsten at straffe modstandernes fejl, at både spillere og træner Niels Frederiksen regner med, at Standard Liege også vil løbe ind i den vestjyske kontrakniv.

- Den stil passer perfekt til at spille i Europa som underdog. Det er noget andet, hvis man er favorit, men det er vi ikke, siger Niels Frederiksen.

Første pointtab

- Vi møder et rigtig fint hold, men også et hold, der efterlader nogle rum, vi kan spille i. Det er jeg sikker på. Vi skal udnytte, at Standard Liege er et hold, der gerne vil frem ad banen, mener Esbjerg-træneren.

Kampen, der starter klokken 19 i aften, vil under alle omstændigheder resultere i årets første europæiske pointtab til mindst et af de to hold.

Standard Liege har vundet alle sine seks kvalifikationskampe til gruppespillet. Esbjergs vej var kortere, men også esbjergenserne har gjort rent bord med henholdsvis 4-3 og 1-0 over St. Etienne.

Kampstart er kl. 19. TV SYD har stemningsrapport fra et sted i Esbjerg - og telefonkontakt til stadion i Belgien.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden