Esbjerg vil tiltrække innovation

Esbjerg vil tiltrække gode ideer og arbejdspladser. Det skal en innovationskonkurrence med to millioner som præmie være med til.

Tirsdag flytter ni af verdens mest lovende iværksættervirksomheder til Esbjerg. De medbringer hver et innovativt produkt og er sluppet gennem nåleøjet blandt mere end 300 ansøgere til konkurrencen Next Step Challenge. Førstepræmien lyder på 2 millioner kroner.

Deltagerne er verdensledende iværksættervirksomheder inden for digitalisering, energi og sundhedsteknologi. De kommer fra lande som USA, England, Tyskland, Indien og Sverige ? og er helt vilde efter at komme til Syddanmark, fordi den digitale infrastruktur her sætter international standard, blandt andet med Europas bedste internetdækning.

Virksomhederne rykker ind hos SE Next Step i Esbjerg, hvor de skal deltage i et fem måneders vækstforløb ? det mest ambitiøse i Europa. Her får de blandt andet fast tilknyttede mentorer, og en unik mulighed for at teste deres løsninger i virkeligheden.

Konkurrencen er skabt af SE, Accelerace og Region Syddanmark, og målet er at tiltrække nogle af verdens dygtigste iværksættere og sikre arbejdspladser og innovationskraft i Danmark.

- Virksomhederne kommer til Esbjerg for at udvikle deres produkter ved hjælp af SE?s unikke digitale infrastruktur. De vil forsøge at skabe morgendagens teknologier, og deres store potentiale kan blive en kæmpe gave for Esbjerg, Region Syddanmark og det danske erhvervsliv generelt, siger Lisbeth Valther, adm. direktør for SE Next Step, i en pressemeddelelse.

Se vores interview med Lisbeth Valther i klippet her (varighed: 1 minut og 7 sekunder)