Esbjerg vinder over OB i vigtigt bundopgør

Der var tre vigtige point på spil, da vestjyderne fredag aften løb på banen i Odense.

2-0 til Esbjerg. Sådan endte fredagsopgøret i Alka Superligaen på Trefor Park i Odense.

I 26. minut kunne Daniel Larsson sende første bold i kassen. Herefter kunne Mick van Buren efter 90. minutter cementere sejren med målet til 0-2

Inden opgøret lå Esbjerg tredjesidst, og OB var to point foran på 9.-pladsen, så begge hold havde en gylden mulighed for at lægge yderligere afstand til nedrykningsstregen.

Det blev altså Esbjerg, der formåede at overhale odenseanerne i tabellen, og klatrede dermed længere væk fra nedrykningsstregen.