Esbjergenser scorer kassen

I Esbjerg går en glad mand rundt. I weekenden blev han det, mange drømmer om

En esbjergenser blev millionær i weekenden. Han var heldig at ramme lørdagens syv rigtige vindertal på den samme række i Lotto. Det var der ikke andre, der gjorde, og dermed vandt han alene puljen til førstepræmien. Den var på 6.239.490 kroner.

Lottokuponen blev købt i kiosken på Jørgen Pedersens Vej i Esbjerg.

Den nybagte millionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Dansk Spil, noget, de altid tilbyder spillere, der vinder mere end 1.5 millioner kroner.