Esbjergenser skifter til Brøndby

Brøndby har sikret sig et af Danmarks største talenter i esbjergenseren Lasse Vigen Christensen.

Den 22-årige fodboldspiller med rødder i Esbjerg fB, Lasse Vigen Christensen, skifter fra Fulham til Brøndby på en 4-årig kontrakt.

Sportsdirektør i Brøndby, Troels Bech, har sat mange kræfter ind på at få underskriften i hus fra den danske U21-landsholdsanfører:

- Vi har i flere transfervinduer forsøgt at hente Lasse til klubben. Vi ser ham som en spiller, der kan løfte Brøndby IF yderligere og tilføre vores midtbane og trup endnu mere dynamik med sin løbevillighed og professionelle indstilling, fortæller han på klubbens hjemmeside. 

Lasse Vigen Christensen får nummer 21 og har første træning med truppen tirsdag. Han har tidligere spillet for Esbjerg og FC Midtjylland. Han er den dansker efter Jonas Kamper, som har spillet flest ungdomslandskampe for Danmark.