TV der bevæger dig

Esbjergpar i vild biljagt gennem Odense

Her sluttede den vilde biljagt. Foto: Ole Holbech

Flugtbilen fik også store skader. Foto: Ole Holbech

1 af 2

I mere end 20 minutter jagtede flere patruljebiler tidlig tirsdag morgen et par fra Esbjerg i en vild biljagt gennem det meste af Odense.

Flere politipatruljer var tirsdag morgen i aktion i det centrale Odense, og det endte med, at en flugtbil kørte galt, og en mand og en kvinde - begge fra Esbjerg - blev anholdt.

Biljagten begyndte omkring klokken 05.30, da Fyns Politi fik en anmeldelse fra Bolbro om, at to personer luskede omkring ved en parkeret bil.

De kørte væk, da politiet dukkede op og stoppede ikke på politiets tegn.

I stedet satte de farten op og flygtede i høj fart fra patruljen, der tilkaldte flere vogne. I mere end 20 minutter stod biljagten på. Den fik dog en brat slutning, da flugtbilen skred ud og ramte en parkeret bil, inden den havnede i en stensætning i en forhave.

Her kunne politiet anholde bilens fører, en 28-årig mand fra Esbjerg og den 48-årige kvindelige passager, der også er fra Esbjerg. 

Begge de anholdte er tirsdag formiddag stadig på politigården i Odense.

-  Manden var påvirket af både det ene og andet. Vi skal have styr på sagen og vurdere, om vi skal fremstille ham i grundlovsforhør for at kørt påvirket og udsat andre for faresituationer under den vilde flugt, siger vagtchef Lars Fredensborg, Fyns Politi, til TV2 FYN.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden