TV der bevæger dig

Esbjergs anfører: Katastrofal sæsonstart

Esbjergs anfører Jesper Jørgensen var stærkt utilfreds med holdets præstation efter nederlaget til Sønderjyske. Det var tredje nederlag i træk for Esbjerg.

- Katastrofal.

Esbjergs anfører Jesper Jørgensen havde kun et betegnende ord for holdets sæsonstart, da TV2 Sport spurgte ham efter 0-3-nederlaget på udebane til Sønderjyske.

Efter tre nederlag i træk har Esbjerg fået den værst tænkelige begyndelse på denne sæson og er skuffende placeret på sidstepladsen i Superligaen.

- De får nogle lette mål, og så taber man 0-3. Det er den samme sang som i de første kampe, hvor det er os, der forærer modstanderne målene, siger Jesper Jørgensen.

Selv om Esbjerg havde en del chancer og to forsøg på træværket, så kunne Jesper Jørgensen ikke bruge det til noget.

- Vi har flest skud på mål og indlæg, men det er ikke det, som tæller. Det tæller at score mål, og de var uhyggeligt effektive, fastslår Jesper Jørgensen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden