TV der bevæger dig

Esbjergs håndboldkvinder slog SønderjyskE

Så glade var SønderjyskE, da de rykkede op i ligaen - nu skal de spille om at blive i den bedste række.

Team Esbjerg forberedte sig lørdag til slutspillet med en sejr på 36-29-sejr over SønderjyskE.

Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg fik lørdag forberedt sig optimalt til det kommende slutspil med en udesejr på 36-29 over SønderjyskE.

Vestjyderne var foran fra start til slut i kampen, der blev spillet i Sønderborg, men først i de sidste 30 minutter fik gæsterne slået et stort hul efter en 15-13-føring ved pausen.

Selv om Team Esbjerg strengt taget kunne slappe af, så har træner Lars Frederiksen indprentet hos sine spillere, at de helst skal slutte grundspillet af med sejre over Sønderjyske og senere KIF Vejen for at stå bedst muligt rustet til opgaverne i slutspillet.

Den mission lykkedes til fulde, og Esbjerg-træneren kunne endda i perioder aflaste nogle af sine slidte profiler i lørdagens kamp i Aabenraa.

Selv om grundspillet ikke er færdigspillet, så står det allerede klart, at FCM Håndbold, Team Tvis Holstebro, Viborg HK, Randers HK, KIF Vejen samt Team Esbjerg bliver de seks deltagere i slutspillet.

SønderjyskE skal derimod spille kvalifikationskampe om at forblive i ligaen, hvor holdet er oprykker i denne sæson.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden