TV der bevæger dig

Et kup til en 50'er på kræmmermarked

01:53

Trængslen var stor.

1 af 2

De stod i kø for at komme ind, og de stod i stimer ved de mange boder.

Østjyllands største indendørs loppemarked i Hedensted Centret blev holdt søndag med 200 udstillere.

De mange tv-programmer om kræmmere har skærpet interessen.

- Folk er blevet meget mere opmærksomme på, at de kan gøre alle tiders kup. Det er helt vildt. Alle kommer jo til kræmmer nu. Det kan jo være, at de kan finde noget til næsten ingen penge. Jeg har for eksempel selv gjort et kup i dag, sagde kræmmer Pusle Calan.

Hendes kup var en bagemaskine til en 50'er.

-Jeg kan godt lide at komme hjem og føle, at jeg har gjort nogle gode handler og fået noget for mine penge, erklærede Lisette Bjørning fra Horsens, der sammen med to veninder var på loppemarkedet.

Hun gik op og ned langs de lange borde for at finde de gode tilbud.

-Jeg fandt lidt til derhjemme og så fandt jeg lidt til min datter, så det har været en rigtig god dag, oplyste Lisette Bjørning, der brugte 100-150 kroner.

Overskuddet fra markedet går til handicappede børn.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden