Et sagsanlæg er nu på vej mod Jelling Festival

Ejeren bag den nye fynske festival Tinderbox vil lægge sag an mod en række danske festivaler - deriblandt Jelling. Det skriver Vejle Amts Folkeblad

Tinderbox's ejer mener, at det var ulovligt, da fire festivaler kollektivt boykottede to store danske bookingbureauer på grund af deres engagement i Tinderbox. En boykot, der endte med at koste ham millioner af kroner.

Det centrale er, hvorvidt boykotten fra festivalerne var koordineret for at begrænse konkurrencen på markedet. Sagen er ligeledes indbragt for Konkurrencestyrelsen.