EU vil have fat i de unge

Eleverne fra 7. klasse på Gedved skole tager på lejrskole i hjertet af EU.

Som den eneste skoleklasse i Danmark skal eleverne fra 7 klasse på Gedved skole på lejrskole hos EUs hovedkvarter i Bruxelles.

Målet er at gøre det svære og abstrakte EU helt konkret for eleverne.

- Når først eleverne har fået hilst på nogle af medlemmerne af Europa-Parlamentet eller en af de magtfulde EU-kommissærer, så er EU ikke længere så langt væk, siger klassens lærer og rejseleder på turen Ole Lund Svendsen.

Elevernes tur til Bruxelles er en del af forsøgsordningen "EU Factory", der for størstepartens betales af Europa-Kommissionen. Mødet med børn fra andre EU-lande er en vigtig del af projektet, og Gedved Skoles 7. klasse glæder mig til at møde deres nye europæiske partnere fra Skierniewice i Polen.