Europaminister på grænsetogt

Europaminister Nicolai Wammen tilbringer den 9. april i grænselandet, hvor han deltager i arrangementer både nord og syd for grænsen.

Ministeren deltager i kransenedlæggelsen ved Hertug Hans Kirke i Haderslev og bliver udfordret på EU af de unge studerende på University College i Haderslev.

Senere på dagen tager Nicolai Wammen til universitetet i Flensborg for ved besøg på begge sider af grænsen netop at markere, hvor langt Europa er kommet siden den 9. april 1940.

Turen er led i hans Danmarksturné, hvor han er på tur rundt i hele Danmark, men datoen og stedet taget i betragtning, bliver dette besøg uden tvivl særligt med helt nærværende diskussion.

Hvad betyder den 9. april for sønderjyderne i dag, og hvilken rolle spiller det europæiske samarbejde her, så vi aldrig igen skal opleve en 9. april? Hvad kan Europa lære af Sønderjylland? Er nogle af de spørgsmål Wammen vil diskutere med sønderjyderne.

Personlig tilgang til 9. april

Nicolai Wammen har en meget personlig tilgang til den 9. april og det europæiske samarbejde bl.a. med en farfar, der pga. krigen ikke længere kunne føre forretning i Tyskland og var det europæiske samarbejde evig taknemlig for den fred og stabilitet, det bragte med sig.