TV der bevæger dig

Føler sig ført bag lyset af Banedanmark

02:26

1 af 2

Borgere i Åst og Mørup føler sig grundigt ført bag lyset af Banedanmark. Ved et tilfælde opdagede de, at der var lavet en ny linieføring af en fremtidig bane mellem Jelling og Billund.

-Folk er chokerede, siger Erik Hansen, som har været med til at starte en stribe af protester, da beboerne opdagede en ny linieføring i weekenden.

Togforliget betyder, at der skal være en baneforbindelse mellem Jelling og Billund. Der har hele tiden været to løsninger i spil. Den nordlige løsning er en direkte linje fra Billund til Jelling. Den anden løsning er en forbindelse, der går nord om Gadbjerg.

Men nu har Banedanmark droppet løsningen fra Gadbjerg til Billund. I stedet har de lavet en alternativ løsning som vil løbe syd om Åst og Mørup - men det fortalte Banedanmark ikke indbyggerne i området.

- Den her løsning er hensynsløs. Hvorfor lægge den op ad to små lokalsamfund, som trives, hvor der er udvikling og hvor folk vil hinanden. Det forstår vi ikke, siger Erik Hansen til TV SYD.

Hør Banedanmarks reaktion i TV SYD kl. 19.30.

01:48 Luk video

Hør mere om protesterne. Interview med Erik Hansen (Varighed: 1:48)

 

 

Beboerne "timeline" (samlet af arkitek Inger Kafton, der er en af de berørte beboere):

5/6 2015:
Via vores nabo, gårdejer Søren Poulsen, Mørupvej 21, 7183 Randbøl, bliver vi bekendt med, at Banedanmark arbejder med en sydlig linjeføring, som vil forløbe hen over hans jord. Søren Poulsen har denne oplysning fra biolog Jens Aamand Kristensen.
Vi kontakter Jens Aamand Kristensen, som bekræfter det nye forslag til linjeføring og i øvrigt henviser til Banedanmark for udlevering af kort.
Vi kontakter Banedanmark.

11/6 2015:
Banedanmark sender os et kortudsnit visende en linjeføring 75m fra vores stuehus.
Vi informerer et antal beboere i området, som vi på baggrund af principskitsen på bane.dk mener vil blive berørt at den sydlige linjeføring. Alle reagerer med forundring, ingen har hørt noget om planerne.

15/6 2015:
Vi beder Banedanmark om et detaljeret kort over både den nordlige og den sydlige linjeføring.
Herefter reagerer adskillige borgere ved at rette henvendelse til Banedanmark.

17/6 2015:
Banedanmark skriver:
Idet der har været en del henvendelser vedr. den tekniske projektering af den sydlige grundløsning vil Banedanmark lægge de to ligeværdige grundløsninger der arbejdes videre med ind på et kort på Banedanmarks hjemmeside
Det skal understreges at begge linjeføringer kan ændre sig, idet projekteringen ikke har været igennem anden høring endnu og ikke er politisk besluttet. Høringen er med til at afgrænse rammerne for undersøgelsen, idet idéer og forslag vil indgå i den videre undersøgelser i det omfang det kan forbedre projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer for projektet.


Kortet forventes at være synligt fra mandag den 22. juni 2015.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden