TV der bevæger dig

F-16 jagerfly flyver hen over byen med fødselsdagshilsen på halerne

To F-16 jagerfly har sender en fødselsdagshilsen til Kronprins Frederik på deres haleror. Foto: Forsvaret

To F-16 jagerfly fra Flyvestation Skrydstrup er i anledning af Royal Run udsmykket med en fødselsdagshilsen til Kronprins Frederik.

Når Kronprinsen løber sin One Mile i Esbjerg mandag eftermiddag, vil de to jagerfly flyve ind over området som en hilsen og hyldest til fødselaren, der runder de 50 år på lørdag.  

- Flyvevåbnet har tidligere udsmykket fly i helt særlige anledninger. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har en tæt tilknytning til Forsvaret, og Kronprinsens fødselsdag og Royal Run er en sådan anledning. Derfor hylder Flyvevåbnet Hans Kongelige Højhed med denne særlige flyvende hilsen, siger generalmajor Anders Rex, chef for Flyverstaben, i en pressemeddelelse.

Flyvevåbnet har tidligere udsmykket fly i helt særlige anledninger.

Anders Rex, generalmajor

Temaet for Royal Run i Esbjerg er Kronprinsens tid i forsvaret. Derfor stiller Forsvaret med et hold på 300 løbere fra alle tre værn, der skal løbe med på one mile distancen. Også en gruppe veteraner fra DIF Soldaterprojekt løber med i Esbjerg. Hele Forsvarets hold løber i ens løbetrøjer, og de militært ansatte blandt deltagerne løber i uniformsbukser og støvler, så den militære tilstedeværelse bliver tydelig.

Kort tid efter Kronprins Frederiks ankomst i Esbjerg, springer det militære faldskærmslandshold ud fra en  redningshelikopter og lander på sportspladsen. Og når soldater og veteraner løber deres heat, flyver to F-16 jagerfly ind over festpladsen som en hilsen og hyldest til fødselaren. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden