Onsdag eftermiddag fik et F-16-fly en fejlmelding på hjulene.
- En lampe lyser i cockpittet, og indikerer, at der er en fejl. Piloten kontakter derfor tårnet, og kan lave en udramatisk sikkerhedslanding, fortæller major og presseofficer Erik Bøttger fra Værnsfælles Forsvarskommando i Karup til TV SYD.
27. oktober var en F-16-pilot nødt til at skyde sig selv ud med faldskærm over Vesterhavet. Det vides endnu ikke, om det er en lignende fejl.
- Det er for tidligt at sige, hvad fejlen er. Det arbejder mekanikere nu på at finde ud, uddyber Erik Bøttger.