TV der bevæger dig

Få det store overblik: Her bliver der tryk på ferietrafikken

Man skal forvente tæt trafik i det danske sommerland i de kommende uger. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Skolebørnenes sommerferie starter fredag, og de næste uger kommer der derfor tryk på vejnettet.

Fra i dag og de næste seks-syv uger frem har de fleste af landets skolebørn sommerferie – og i den periode vil de fleste af dem have været ude at køre. Enten på småture eller kør-selv-ferie.

Vejdirektoratet forventer, at ferietrafikken allerede melder sig senere på dagen, hvor de forventer flere biler end normalt på vejen om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Allerede i morgen er den største udrejsedag – og her forventer Vejdirektoratet tæt trafik og risiko for kødannelser fra tidlig morgen og til sidst på eftermiddagen.

Derudover skal man i weekenden være opmærksom på, at motorvej A7 spærres mellem Schuby og Jagel lige på den anden side af den dansk-tyske grænse, da der skal ny asfalt på motorvejsstykket.

På de her vejstrækninger forventer Vejdirektoratet ekstra mange biler på vejene i sommerferieperioden. Foto: Vejdirektoratet

De første uger af sommerferien forventer Vejdirektoratet en overvægt af trafik fra øst mod vest. Det vil altså sige fra Sjælland mod Jylland og derudover trafik sydover mod Tyskland over især den dansk-tyske grænse ved Padborg. Ugerne 31 og 32 er derimod hjemrejseperioder, og der forventer de trafikken vender til at bevæge sig i østgående retning.

Vejdirektoratet forventer, de hårdest belastede motorveje bliver den Østjyske Motorvej, motorvejene omkring byerne i Trekantområdet og den Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland. Derudover forventer Vejdirektoratet ekstra trafik i sommerhus- og ferieområderne. Her kan man især se frem til tæt trafik:

Vejdirektoratets kalender over de kommende ugers trafik. Grønne dage forventer Vejdirektoratet normal trafik, gule dage forventer de tæt trafik og risiko for mindre kødannelser, mens de på røde dage forventer stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid. Foto: Vejdirektoratet

  • Rute 9 mellem Svendborg og Spodsbjerg – særligt i forbindelse med Langelandsfestivalen.
  • Rute 11 mellem Ringkøbing og Ribe, herunder også krydset ved Korskro
  • E55/Gedser Landevej i forbindelse med færgetræk.
  • Rute 28 og 30 omkring Billund/Legoland
  • Rute 40 til og fra Skagen
  • Rute 55 til og fra Blokhus og Løkken
  • Rute 237 langs de store sommerhusområder i Hornbæk, Gilleleje og Liseleje

For de kommende ferieuger forventes, at trafikken vil være normal fra mandag-torsdag. Derimod kan fredagene og søndagene godt byde på tæt trafik og kødannelser, mens lørdagene bliver der, hvor der er spidsbelastning på vejene. Især i ugerene 25-30. I uge 31 og 32 forventer Vejdirektoratet derimod mest trafik om søndagen.

Kan den tætte trafik ikke blive tæt nok, er der desuden forskellige arrangementer i sommerferieperioden, som også presser ferietrafikken. For blot at nævne nogle få, forventes der tæt trafik ved blandt andet weekendens DM i landevejscykling i Grindsted, Kløften Festival i Haderslev og Spejdernes Lejr i Sønderborg sidst i juli.  

Vejdirektoratet forventer, at der kan opstå tæt trafik i forbindelse med disse arrangementer. Foto: Vejdirektoratet

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu