Dygtigere læger, bedre kirurger og bedre forskning. Det har stor værdi, når danskere testamenterer deres lig til videnskaben, men borgere i Region Syddanmark gør det sjældent.
I 2010 skrev 81 syddanskere donor-testamente, mens det i resten af Jylland gjaldt 273 borgere og på Sjælland 475. I forhold til indbyggertal betyder det, at dobbelt så mange midt- og nordjyder og tre gange så mange sjællændere vælger at donere kroppen.
Problemer på universitet
Det giver problemer på Syddansk Universitet i Odense, der kun får legemer fra syddanske borgere, skriver JydskeVestkysten tirsdag.
- Vi ville meget gerne, at flere donerede sig i vores region, og det er der både en etisk og en professionel dimension i. De studerende skal lære at forholde sig til et dødt menneske, de skal berøre og se tingene, som de er med alle menneskenes variationer. Plastikmodeller er ens og giver slet ikke det samme, forklarer lektor John Chemnitz, ansvarlig for donationer på SDU.
Lige på grænsen
Trods en stigning i donationer de senere år er der behov for flere endnu.
- Vi ligger lige på grænsen og har et øget pres fra de post-graduate - altså færdige læger, der skal træne operationsgange eller afprøve nye metoder, siger John Chemnitz.
Regionale forskelle
De regionale forskelle i donationer kan ifølge religionssociolog Peter Lüchau fra Syddansk Universitet skyldes, at religion - og dens affødte traditioner som eksempelvis jordfæstelse - altid har stået svagere i København end i Sønderjylland.
- Enhver kan træffe et valg om, hvad man vil gøre med sin krop, men jo stærkere din familie og dens traditioner er, jo sværere bliver det at gøre. Begravelse handler jo i bund og grund om de efterladte, siger han.
