TV der bevæger dig

Få nyt pas eller kørekort uden at stå lang tid i kø

Nu er det slut med god tid i køen på Borgerservicecentrene i Esbjerg, Ribe og Bramming - i hvert fald hvis du skal have nyt pas, kørekort eller NemID. Foto: Brian Bergmann, Ritzau/Scanpix

Med tidsbestilling kan du nu slippe for at stå i en lang kø i flere kommuner. Senest har Esbjerg Kommune indført ordningen.

Nu er det slut med god tid i køen på borgerservicecentrene i en række kommuner, hvis du skal have nyt pas, kørekort eller NemID.   Senest har Esbjerg Kommune netop indført tidsbestilling, som også Haderslev allerede har gode erfaringer med.  
 
Den nye løsning med tidsbestilling arbejder sammen med selvbetjeningsløsningen til pas, så ansøgerne fremover kun skal logge ind via kommunens hjemmeside én gang. Kort og godt betyder det, at man fremover skal bestille tid og udfylde ansøgninger digitalt ét og samme sted, men det betyder også, at fremtidens ansøgere til pas, kørekort og NemID skal lave lidt lektier hjemmefra. 
- Vi får rigtig mange besøg af borgere, der skal have nyt pas, kørekort eller NemID, og det er ofte dem, der venter lidt længere tid på at blive ekspederet. Med denne nye løsning får vi mulighed for at minimere den ventetid markant, og borgerne får friheden til at vælge det tidspunkt, der passer dem allerbedst, fortæller kontorchef i Borgerservicecenter Esbjerg i en pressemeddelelse.
 
Med den nye løsning skal alle i Esbjerg Kommune bestille tid både til pas, kørekort og NemID. Det er muligt at booke tid en måned frem.
 
Borgere, der er fritaget for digital selvbetjening, kan bestille tid via Esbjerg Kommunes kontaktcenter.
 
I løbet af 2017 kommer tidsbestilling også til at gælde for andre områder som for eksempel det gule sundhedskort og førerkort.

Det tager dog fortsatte op til nogle uger inden det nye pas eller kørekort rent fysisk kan udleveres.

 
     

 

 
     

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu