Få overblik over uro og stenkast

Stenkast og uro i den østlige del af Esbjerg er langt fra noget nyt. Få et overblik her.

Stenkast, chikane og overfald er bare nogle af de historier, man har kunnet læse om de seneste år. Området omkring Stengårdsvej og Kvaglund har været særlig plaget af uro - senest gik det ud over en politipatrulje, hvor en betjent måtte på skadestuen efter at være blevet ramt af stenkast.

- Jeg synes, det er fuldstændigt utilstedeligt, at der er et område i  Esbjerg, hvor man ikke kan køre ind med udrykningskøretøjer, siger Jakob Lose (V) til TV SYD.

Som formand for Kultur og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har han været med til at sætte nye byggeprojekter i gang i de udsatte områder. Blandt andet mere lys, renoverede boligblokke og et udendørs idræts- og læringscenter.

- Vi er i gang med nogle gode indsatser på Stengårdsvej, og det er dét, vi kan gøre som kommune. I forhold til den gruppe unge mennesker, som med jævne mellemrum laver ballade, så er det SSP og politiet, der er på sagen, siger Jakob Lose.

Han håber, at kommunens massive investeringer i området kan give et mere positivt ry til stedet.

Her kan du se nogle af de episoder, som vi tidligere har fortalt om på TV SYD.