TV der bevæger dig

For få rejsende flyver med Cimber Sterling sydpå

Alt for få rejsende i Cimber Sterlings fly til feriemålene sydpå kan tvinge selskabet til at skære forretningsdelen fra. Det mener senioranalytiker fra Sydbank.

Senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank synes, at selskabet bør sætte kritisk spotlys på den del af strategien, som handler om at flyve rejsende til feriemål som Nice, Malaga og Barcelona, skriver dagbladet Børsen.

- Det er svært at se, hvordan kombinationen mellem Cimbers gamle aktiviteter og de nye ferierejse-aktiviteter kan blive en rentabel forretning, siger han.

Vi er blevet væsentligt bedre

Da Cimber købte rester af Sterlings aktiviteter i januar 2009, valgte det Sønderborg-baserede selskab at starte flyvninger til feriemål i Sydeuropa som en ny forretningsgren til at supplere de gamle: indenrigsflyvning og regional trafik til store europæiske byer.

Cimber Sterling afviser kritikken: 

- Vi lægger en strategi og forfølger den med hud og hår. Det afgørende er, hvordan vi eksekverer strategien. Vi er blevet væsentligt bedre i dette regnskabsår til at eksekvere, også i ferierejse-segmentet, siger bestyrelsesformand Vilhelm Hahn Petersen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden