TV der bevæger dig

Få styr på vintervejret

00:25

Lange køer var resultatet i dag, da en lastbil kom på tværs på Esbjerg-motorvejen.

1 af 2

Vintervejret har i dag voldt problemer i Syd- og Sønderjylland og hvis man skal tro vejrprognoserne for i morgen, kan vi forvente endnu flere.

Snevejret har igen fået sit tag i Syd- og Sønderjylland. Flere seere kan melde om op til 10-15 centimeter sne.

Det blæsende og sneglatte vintervejr fik i dag lastbiler til at skøjte rundt - og ligeledes gjorde billisterne.

Falck i Kolding kunne her til aften melde om knap 40 assistancer til lastbiler, busser og personbiler og seks uheld i Syd- og Sønderjylland.

På Esbjerg-motorvejen mellem Vejen og Lunderskov stillede en lastbil sig på tværs af vejen i østlig retning og det resulterede i lange køer.

En gård ved Møsvrå nær Kolding fik i dag torperedet staldbygningen, da en lastbil gled igennem. Og det er langt fra første gang, at lige netop den bygning er blevet ramt. Sidste år blev bygningen ramt hele fire gange i løbet af en dag.

Mere sne, mere frost

De mange centimeter sne, som er faldet i vores landsdel i løbet af i dag, vil få selskab.

I følge DMI vil der fortsat sne i morgen, hvor der kan falde et par centimeter sne. Temperaturerne vil ligge mellem frysepunktet og to graders frost.

Hvis man kigger længere frem i ugen i forhold til temperaturerne vil frosten sætte ind med temperaturer helt ned til 10 minusgrader.

Så det ser ikke ud til, at sneen vil forsvinde i denne omgang.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden