TV der bevæger dig

Få tjekket dine lunger

Op mod halvdelen af alle rygere får lungesygdommen KOL.

Er du ryger? Så har Vejle et godt tilbud til dig .

Mellem en tredjedel og halvdelen af alle rygere udvikler før eller siden lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

- Hvis du ryger, er det en god idé at få tjekket dine lunger fra du er 35 år, siger sygeplejerske Camilla Johansen fra Sundhedscenter Vejle:

- Lungesygdommen KOL kan ikke helbredes. Men du kan bremse sygdommen og jo før, des bedre, siger hun.

Sygdommen udvikler sig langsomt. I begyndelsen mærker man kun, at man nemt bliver forpustet, når man anstrenger sig.
Det udvikler sig til åndenød, når man går op ad trapper eller op ad bakker - og så man hoster ofte.

- Sygdommen bliver ofte først opdaget, når halvdelen af lungefunktionen er tabt. Men hvis du får tjekket dine lunger en gang om året, er der mulighed for at få en tidlig diagnose og dermed bremse sygdommen, siger Camilla Johansen.

Omkring 60 mennesker fik tjekket deres lunger i Vejle kommunes Sundhedsbus sidste år - men mange gik forgæves.
Derfor tilbyder Vejle kommune igen et gratis lungetjek i slutningen af januar.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden