Facebookbrugere er vilde med delfiner

Vejle Havn har fået besøg af en delfinunge.

Lone Hørbo har lavet en flot film af en delfinunge, der svømmer rundt i Vejle Havn.

Det er populært blandt brugerne på TV SYDs Facebookside.

Tirsdag aften, efter kun syv timer, er videoen nået ud til knapt 38.000 brugere. Ligeledes har mange givet videoen et like eller kommenteret på videoen.

- Så tager man om på den anden side af jorden, for at finde ud af, at det spændende dyreliv, er i byen hvor man bor, skriver Claus Ravnholdt Johansen.

Flere er glade for at se delfinungen i Vejle Havn.

- Nu har vi endelig chancen for at svømme med delfiner igen, nu hvor de svømmede væk, sidst vi prøvede at svømme med dem, skriver Britt Sloth Shenoy muntert til Stinna Adler.

Facebookbrugerne håber også, at delfinungen finder sin mor, og nogle opfordrer derfor til, at man ikke stresser delfinen.

For knapt to uger siden, dokumenterede Thomas Bob Nielsen med sit kamera, at der svømmede en delfin rundt i Kolding Havn.

Du kan se videoen af delfinungen i Vejle Havn herunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.