Facebook-strid: Du lyver Dan

Vejlepolitikerne borgmester Arne Sigtenbjerggaard og det konservative byrådsmedlem Dan Arnløv er røget ud i en åben strid på Facebook.

Tvisten mellem Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (Venstre) og byrådsmedlem Dan Arnløv (Konservative) er eskaleret på Facebook.

Her har Dan Arnløv delt en artikel fra Jyllands-Posten, hvor han hævder, at Borgmester Arne Sigtenbjerggaard har truet ham med fratagelse af hans udvalgspost, hvis han ikke holdt mund i Vejle Havn sagen.

Også til TV SYD har Dan Arnløv fortalt om trusler fra Venstre-borgmesteren.

Men nu er hele sagen blevet for meget for Arne Sigtenbjerggaard, der som svar på Dan Arnløvs facebook-post skriver:

- Politik bliver beskidt, når man tager usandheder i brug.
Dette er direkte løgn.
Beklageligt at Dan er sunket så dybt

- Politik bliver beskidt, når man tager usandheder i brug.
Dette er direkte løgn.
Beklageligt at Dan er sunket så dybt

Til den anklage svarer Dan Arløv, at han er helt tryg ved at lade offentligheden vurdere, hvem af de to, der lyver.

- Både du og jeg ved, hvad sandheden er, skriver han til Arne Sigtenbjerggaard.

Og Dan Arnløv får opbakning fra sine følgere, der giver ham verbale skulderklap og opfordrer ham til at fortsætte med at presse på for at få Vejle Havn sagen frem i lyset.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.