Fægtede med kniv - fængslet i fire uger

To mænd kom i klammeri på Sneppevej i Kolding ved 21-tiden søndag. En 48-årig mand er fængslet i fire uger efter at have stykket en jævnaldrende mand med en kniv.

- Jeg slår dig ihjel, råbte den 48-årige hvorefter han stak ud efter den anden mand, som vægrede for sig, så han slap med et knivstik, der gik igennem den ene hånd.

Lokalpolitiet i Kolding er sparsom med oplysninger om opgøret. F.eks. vil de ikke fortælle hvor stor kniven er.

Den anholdte sigtes for drabsforsøg, selv om modparten ikke fik livstruende skader.

Det forlyder heller ikke, hvad de to mænd - som kender hinanden godt - er blevet uenige om.