TV der bevæger dig

Fæld flere træer!

Kolding Kommune kan godt snart finde motorsaven frem, hvis det står til Iver Pedersen fra Teknik- og Boligudvalget.

Selvom Kolding vil være en grøn kommune, skal borgerne selv have lov til at fælde kommunens træer.

I de fleste tilfælde får borgere i Kolding Kommune et nej, når de beder kommunen om at fjerne et generende træ. Træet kan ikke fjernes, heller ikke selv om borgeren tilbyder selv at gøre det.

Preben Eilsøe, der bor på Fjeldbakken i Kolding, er generet af et sådan et kommunalt træ. Det skriver DR Trekanten på deres hjemmeside i dag:

- Det er et smukt træ, men det står helt forkert. Der falder store mængder blade fra det, som jeg skal køre væk, og der falder også store grene af. Vi tør ikke lade vores barnebarn på to år lege under træet når hun er på besøg, siger Preben Eilsøe til DR Trekanten.

Busturné til de ramte haver

Nu skal det altså være slut med den slags gene. Det mener i hvert fald formand for Teknik- og Boligudvalget i Kolding Kommune, Iver Pedersen. Han foreslår at kommunen er mere lydhør overfor villaejerne, når henvender sig med gener fra store træer, der skygger på privat grund.

- Mange træer er blevet plantet for 30-40 år siden, og der var grundejerne rigtig glade for dem. Men nu er de blevet for store, så de skygger ind over folks haver og generer.

Forslaget er i dag blevet diskuteret i Teknik- og Boligudvalget, og inden forvaltningen tages ind i sagen, vil udvalgsmedlemmerne besøge de grundejere, der har henvendt sig angående kommunale træer, for at se på problemet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden