TV der bevæger dig

Fælles gåtur samler en kvart million ind til velgørenhed

De mange deltagere kom ud på en rute rundt i Kolding.

Lørdagens ECCO Walkathon i Kolding var en stor succes, og alle 3000 billetter til arrangementet blev solgt. Foto: Rikke Stange Laursen

1 af 2

3000 glade voksne og børn spadserede lørdag 230.000 kr. hjem til velgørende formål.

Et helt udsolgt Ecco Walkathon blev lørdag formiddag afholdt i Kolding. Deltagerne kunne vælge enten at gå 6 eller 10 kilometer, og for hver kilometer, der blev gået, donerede Ecco 10 kroner til Hjerteforeningen, SOS Børnebyerne og Røde Kors.

De 3000 deltagere samlede i alt 230.000 kr. ind til velgørenhed.

- Vi laver selvfølgelig det her, fordi vi synes, det er interessant at gøre noget godt for andre. Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan få tre tusind mennesker ud at gå, og det er skønt at se så mange glade mennesker, siger arrangør Lars Flemming Hansen fra Ecco til TV SYD.

Der var omkring 15 procent flere deltagere end sidste år - blandt dem Dorte Madsen fra Vejle:

- Hvis man kan støtte et godt formål bare ved at gå en tur og have en hyggelig dag med familien, så er det da en nem måde at gøre noget godt på, siger hun til TV SYD.

Der afholdes også Ecco Walkathon i København, Odense og Ålborg.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden