Fænglet for bigballe-brande

En 33-årig mand er blevet fængslet for to brande onsdag aften, hvor 1300 bigballe halm brændte i Bredebro og Mjolden ved Skærbæk.

Den 33-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i Sønderborg for lukkede døre. Manden sættes i forbindelse med yderligere en brand i september og to forsøg på brandstiftelse.

Fire brandværn

Ved den ene brand, på Præstegårdsvej i Mjolden ved Skærbæk, brændte en lade med 1000 bigballer. Brandværn fra Tønder, Løgumkloster, Rømø og Toftlund hjalp Fakck i Skærbæk med af bekæmpe branden hele natten.

Svære at slukke

Bigballer er svære at slukke, fordi ilden gløder meget længe. Derfor blev de glødende halmballer kørt ud med gummiged og slukket udendørs.  (Se videobillederne).

Fredag glødede det fortsat i halmen. Men dagens regnvejr kunne hjælpe brandfolkene med at få branden slukket helt.

Første brand en halv time før

Den første brand fandt sted kun tre kilometer derfor. Her var en mindre bunke bigballer antændt kl. 19.47 på adressen Abterpvej i Bredebro.

Se hele videoen på Seerne Viser - Se hele videoklippet på Seerne Viser