TV der bevæger dig

Fængselsstraf for vold og trusler i kolonihave

Foto: Google Maps

Slag med baseball-bat var selvforsvar, sagde 47-årig til sit forsvar i sag om vold og trusler i havekoloni i Horsens. Tre personer idømt fængselsstraf.

Idyllen i Haveforeningen Pilevænget i Horsens blev brudt, da tre personer kom i slagsmål en sen aften i august. En 47-årig mand blev ved Retten i Horsens torsdag idømt et års fængsel, men en 41-årig mand og en 33-årig kvinde skal afsone 60 dages fængsel efter bataljen.

Det centrale spørgsmål i sagen var, om den 47-årig handlede i selvforsvar, da han slog kvinden to gange i hovedet med baseballebattet, så hun fik kraniebrud og blødninger i hjernen.

- Det var min vurdering, at der ikke var tale om det, der hedder nødværge, og retten afviste da også dette synspunkt, udtaler anklager Jesper Rubow.

Hændelsen fandt sted sent om aftenen den 28. august.

Det var min vurdering, at der ikke var tale om det, der hedder nødværge

Den 47-årig og hans kæreste var på besøg hos et andet par i haveforeningen. I løbet af aftenen blev de truet på livet af den 41-årig mand fra nabohaven. Han truer bl.a. med at slå den 47-årige, hans kæreste og deres børn ihjel.

Senere samme aften vendte den 47-årige og hans kæreste hjem til deres eget kolonihavehus. På vejen mødte de den 41-årig mand, som havde et baseball-bat på sin aftentur.

De to mænd kom i slagsmål… Den 41-årige slot den anden mand en gang på armen, inden de endte inde i en have, hvor den 47-årig fik vristet baseball-køllen fra modstanderen. Hanm gave den 41-årige tre slag i hovedet – med blødninger i hjernen til følge.

Samtidig overfaldt den 41-årige kæreste, en 33-årig kvinde, den anden kvinde. Hun bliver slået og sparket flere gange på kroppen , inden den 41-årig afsluttede slagsmålet med de to slag i hovedet med battet.

De to par havde tidligere været venner.

Den 47-årig blev idømt et års fængsel og skal betale 41.102 kr. til den 33-årig kvinder og 37.218 kr. i erstatning til den 41-årig mand.

De to mænd blev dømt for grov vold, mens kvinden blev dømt for almindelig vold.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden