Fængslende oplevelse: Turister låst inde i kirke

Fire turister fik fredag et forlænget besøg i Ribe Domkirke, da de blev låst inde efter et besøg i kirkens tårn.

En hyggelig oplevelse blev fredag eftermiddag lidt anderledes end forventet. 

Fire turister var på besøg i Ribe Domkirke, hvor de ufrivilligt fik forlænget deres besøg. Klokken 17.54 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse fra fire turister, der sad bag låste døre. Da de kom ned fra tårnet i Ribe Domkirke, var det blevet fyraften, så kirken var lukket og aflåst. 

De er nu lukket ud af kirken, og de tog oplevelsen med et smil, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.