Fængslet for blodigt kiosk-røveri i Vejle

Fire udenlandske mænd blev ved et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet i fire uger. De er alle sigtet for et groft og blodigt røveri fredag mod en kiosk på Grejsdalsvej i Vejle.

Under røveriet blev kioskejeren stukket i halsen med en kniv. Han er uden for livsfare.
Det var et vidne, der kørte forbi kiosken, som slog alarm, da hun så den sårede kioskejer komme vaklende ud af butikken.
De fire mænd fra Sri Lanka er blev anholdt efter et voldsomt røveri i det centrale Vejle. Kioskejeren, der også er fra Sri Lanka, blev stukket i halsen.

Vidnet havde set en bil med fire mænd køre fra stedet, men de vendte om og kørte tilbage forbi kiosken. Imidlertid var politiet nået frem, så mændene blev anholdt. Politiet undersøger, om de fire anholdte gerningsmænd måske begik røveri i kiosken på Grejsdalsvej allerede sidste år. Her forsvandt tre mænd med et beløb fra kiosken. De to af røverne var med sikkerhed fra Sri Lanka.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.