Fængslet for brand på plejehjem

Fire beboere på et plejecenter i Hatting ved Horsens måtte evakueres under en brand i nat. En af dem - en 58-årig kvinde - er blevet fængslet i fire uger - på en psykiatrisk afdeling - for at have sat ild til sin seng på plejecentret.

Kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 13, sigtet for brandstiftelse og for at have bragt andres liv i fare.

Kvinden belv fængslet i fire uger - i surrogat. Det vil sige, at hun indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital.

HUn tilstod allerede under afhåring hos politiet i Horsens, at det var hende, der havde sat ild på plejehjemmet.

Fire indlagt

Den 58-åriges lejlighed i Hatting Centret på Smedebakken udbrændte ved 23-tiden søndag. Resten af den fløj, hun boede i, er svært skadet af røg og sod.

Kvinden og tre andre beboere blev evakueret fra ældreboligerne, og de blev indlagt på sygehuset på grund af røgforgiftning.

Derfor er kvinden ikke afhørt, men politiet har mistanke om, at hun

selv har sat ild til sin seng. Hun sigtes for forsætlig brandstiftelse og for at have bragt andre liv i fare. Hun fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Flammer ud af vindue

Brandvæsenet fra Horsens arbejde i fire timer med at slukke branden.

Ilden havde godt fat - og der stod flammer ud af et vindue, da brandfolkene kom. Brandfolkene blev alarmeret med plejecentrets automatiske brandmelder.

- Jeg dannede mig hurtigt et overblik over stedet, fik trukket personen ud fra gangarealet og to andre personer i deres ældreboliger. Der var en forfærdelig masse røg i hele gangarealet, fordi kvinden lod sin dør stå åben ud til gangen, siger indsatsleder Henrik Jeppesen fra Horsens Brand og Redning til Horsens Folkeblad.