To fængslet efter de forsøgte at stikke af fra politiet

Parret, der igår forsøgte at stikke af fra politiet på Esbjerg-motorvejen, har i dag været i grundlovsforhør. De blev foreløbigt fængslet i en uge.

Det var en 24-årig mand fra Varde og en 26-årig kvinde fra Esbjerg, der mandag eftermiddag forsøgte at stikke af fra politiet på Esbjerg-motorvejen, skriver JydskeVestkysten.

Det var en motorcykelbetjent fra færdselspolitiet, som ved 14-tiden i går ville stoppe en personbil. Men bilisten ville ikke tale med politiet og forsøgte at køre fra motorcykel-betjenten ad motorvejen mod øst.

Under jagten så betjenten, at der blev smidt noget ud af personbilen.

Ved Korskroen blev parret i bilen stoppet og anholdt.

De har begger tidligere modtaget behandlingsdomme.

? Det skal nu vurderes, om de er egnede til at sidde i fængsel. Der skal en lægelig vurdering til, siger Hans Roost, Syd- og Sønderjyllands Politis leder af efterforskning i økonomisk og organiseret kriminalitet, til JydskeVestkysten.