Fængslet for vold mod spædbarn

En 22-årig mand fra Bosnien er fængslet i syv dage for vold mod sit 14 dage gamle barn under et besøg på Kolding sygehus. Barnet blev rusket og slået.

Den 22-årige er far til barnet. Han opholder sig i landet på et turistvisum og besøgte barnet mor, mens hun var indlagt på sygehuset for at få lavet et indgreb efter fødslen. Moren er også fra Bosnien, men er dansk statsborger.

Under besøget har faren angiveligt rusket og slået barnet, der er 14 dage gammelt.

Moren har anmeldt manden.

Barnet har ikke umiddelbart fået livstruende skader. Men sygehuset gennemfører en række scanninger og undersøgelser, som det er proceduren i den slags sager.

Den 22-årige blev fængslet i syv dage under et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.