Færdselspolitiet på razzia på lille ø

11 rapporter på tre timer var udbyttet af en politipatruljes besøg på Aarø mandag.

Skal man dømme efter de 11 sager, som politiet noterede på et tre timers besøg mandag på Aarø, så er brugen af sikkerhedsseler ikke i høj kurs blandt trafikanterne på den lille ø i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord. Aarø har omkring 170 faste beboere.

Hele seks rapporter blev det til efter manglende anvendelse af sikkerhedsseler. Her er bødestørrelsen 1.500 kroner. En enkelt trafikant på to hjul kørte uden styrthjelm, ligesom flere køretøjer ikke var forsikret eller indregistreret korrekt.

Alt i alt kom der så mange penge i statens kasse i form af bøder, at færgebilletten blev tjent hjem mange gange.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.