Færgen har overskud på 30 mio. kr.

Rederiet Færgen, der driver ruterne Bøjden-Fynshav og Esbjerg-Fanø er kommet ud af 2012 med et overskud på 30 mio. kroner. Det er en markant forbedring i forhold til 2011, hvor resultatet lød på minus 60 mio. kr.

Administrerende direktør John Steen-Mikkelsen udtrykker tilfredshed med resultat:

- Det er i 2012 lykkedes os at fastholde samme mængder af trafik, som vi havde i 2011. Derudover har vi haft et skarpt fokus på produktudvikling af vores salg om bord på færgerne, og her har vi øget omsætningen ganske betydeligt, fortæller John Steen-Mikkelsen.

Færgen har samtidig fokuseret på at holde omkostningsniveauet blandt medarbejderne nede.

Det gode resultat er kommet trods økonomisk krise og stigende brændstofpriser, og direktionen i rederiet Færgen forventer at den positive udvikling fortsætter i 2013.