TV der bevæger dig

Færre tog på charter

Foto: Bjarne Sig Jensen

Billund lufthavn havde et fald i antallet af charterpassagerer i februar.

Der var 13 pct. færre charterpassagerer i Billund lufthavn i februar i år, sammenlignet med sidste år:

48.669 rejste på charter i februar ? et fald på 7.296 passagerer.

- Faldet skyldes primært, at der har været udbudt færre sæder sammenlignet med sidste år. Flere af charterbureauerne har gennem et par år oplevet vanskelige vilkår og en reduktion af det udbudte antal rejser, er den naturlige reaktion på dette. Til gengæld, har der været godt solgt på de udbudte rejser, så man kan håber, at bureauerne har fået god lønsomhed ud af det, siger lufthavnens direktør Kjeld Zacho Jørgensen.

I alt havde lufthavnen 163.939 passagerer i februar. Det er et fald på 6.353 passagerer, svarende til 3,7 %.

Indenrigsruten til København havde 8.183 passagerer, hvilket er et fald på 14,6 pct., sammenlignet med året før.

- Forklaringen er, at der i februar måned har været færre daglige frekvenser, hvilket naturligvis påvirker passagertallet, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Til gengæld er udenrigsrutetrafikken steget: 106.442 passagerer benyttede udenrigsruterne, hvilket er en stigning på 2,2 pct.

Der er også ekspederet mere fragt: 4.992 tons gods, svarende til 22,8 pct.

- Det er utrolig glædeligt, at fragtmængderne stiger. Det er et udtryk for optimisme hos såvel producenter som forbrugere. Især er det glædeligt at importen stiger med 411 tons gods. Det er meget længe siden, vi har set en sådan vækst, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden