Fagbevægelsen afviste statsmininsteren

Helle Thorning-Schmidt ville gerne til Horsens for at holde 1. maj-tale, men arrangørerne ville hellere høre på den lokale formand for lærerne.

Horsens har en lang historie som en socialdemokratisk højborg. Derfor var det ikke usædvanligt, at statsministeren tilbød sin deltagelse ved 1. maj-festen, men fagbevægelsen mener, at der ikke er grund til at holde fast i traditionen. Formanden for 3F, Hans A. Sørensen, siger, at fagbevægelsen hellere ville høre Claus Andersen, der er den lokale formand for lærerne.

Derfor blev Helle Thorning-Schmidt henvist til at holde en tale i den lokale socialdemokratiske forening.

Blå 1. maj

I forbindelse med 1.maj-festerne valgte TV Syd at følge Jacob Bjerregaard, der er medlem af Folketinget og valgt i Fredericia. Han havde ikke mindre end fem arrangementer, og vi begyndte i morges i Madsby Parken i Fredericia.

Traditionen 1.maj er, at fagforeningerne og de politiske partier på venstrefløjen lufter de røde faner den 1. maj. Men i år var der også "blå fester, f.eks. i Jorsens.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative i Horsens holdt fælles møde.

Partierne siger, at mange arbejdere og andre, der holder fri 1. maj, der stemmer blåt. Derfor er det naturligt, at man også kan møde politikere fra den blå side denne dag.

Mere om 1. maj på TV Syd kl. 19:30