TV der bevæger dig

Fagforening melder telemarketingcenter til politiet

HK Privat Sydjylland har meldt Telemarketingscenteret Aps i Horsens for brud på arbejdsmiljøloven.

Psykisk terror, overvågning og personhetz har nu fået HK Privat i Sydjylland til at gå til politiet. Ifølge dem skulle firmaets ejer angiveligt i flere år have været efter de ansatte i sådan en grad at de efter skældud og chikane er brudt psykisk sammen.

I HK er de flere ganget blevet kontaktet af ansatte, og det har nu fået dem til at skride til handling.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt og ulovligt, at mennesker bliver psykisk ødelagt af at gå på arbejde. Endda på grund af chefen. Vi har prøvet at gå i dialog med firmaet, men lige lidt hjælper det. Derfor beder vi nu politiet om at gribe ind, siger formand for HK Privat Sydjylland, Henny Fiskbæk.

- Alt for mange ansættelser i det firma er endt med skældud, grædeture og uberettigede opsigelser. Jeg vil ikke selv lade mig ansætte et sted, hvor der er risiko for at blive syg af at gå på arbejde, siger hun.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden