Falck klager over Region Syddanmark

Falck tabte udbuddet om ambulancekørsel i Region Syddanmark. Nu klager Falck over afgørelsen.

Falck er meget utilfredse med at de mistede ambulancekørslen i Region Syddanmark til hollandske BIOS og Responce.

Så utilfredse, at de nu klager over afgørelsen til Klagenævnet for Udbud, skriver Beredsskabsinfo.

Regionen har givet udbyderne karakter, og det er bl.a. karaktergivningen, Falck er utilfredse med.

Havde Region Syddanmark givet Falcks leveringsikkerhed samme karakter, som Region Midtjylland gjorde, så vi vundet, lyder det fra Falck.

- Vi kan ikke være andet bekendt over for vores medarbejdere end at forsvare deres indsats og kompetencer samt kæmpe for deres arbejdspladser, siger Falcks redningsdirektør, Lars Vester, som begrundelse for klagen.