Faldne soldater mindes idag

I dag er det 76 år siden, at tyskerne gik over grænsen og besatte Danmark. Det markeres flere steder i Sønderjylland.

Lidt over klokken 4 om morgenen den 9. paril 1940 passerede de tyske soldater grænsen. 16 danske soldater faldt og 23 blev sårede ved angrebet, der som bekendt førte til godt fem års besættelse af Danmark.

I Haderslev var der lørdag formiddag en mindehøjtidelighed. Her gik soldaterne først gennem byen til Hertug Hans Kirken, hvor der var taler og kransenedlæggelse.

Også i Bredevad mellem Aabenraa og Tønder, hvor de to unge danske soldater Poul Søgaard og Peter J. Andersen mistede livet var der en mindehøjtidelighed.

Det skete klokken 10.00 i Mindelunden, hvor der var repræsentanter fra bl.a. Hjemmeværnet og De Danske Forsvarsbrødre til stede.

Mange mødte traditionen tro op i Haderslev. Foto Michael Nielsen, TV SYD
Mange mødte traditionen tro op i Haderslev. Foto Michael Nielsen, TV SYD