TV der bevæger dig

Falsk tryghed hos danske tandlæger syd for grænsen

Når danske tandlæger i Sydslesvig på deres hjemmeside skriver, at de er medlemmer af Dansk Tandlægeforening, kan det give en falsk tryghed, for de danske regler gælder ikke syd for grænsen, det advarer Forbrugerrådet nu om.

Danske tandlæger syd for den tyske grænse sender misvisende signaler, når de lægger alt for meget vægt på deres danske ophav, mener Forbrugerrådet. Det fortæller DR Midt & Vest

Når tandlægerne i udlandet på deres hjemmeside skriver, at de er medlemmer af Dansk Tandlægeforening, kan det give en falsk tryghed, for de danske regler gælder ikke syd for grænsen, lyder det fra rådet.

- Man får en klar opfattelse af, at man her er på en dansk klinik og dermed hører under danske regler, siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Sine Jensen til DR Midt & Vest.

Elly Bach fra Holstebro tog til en dansk tandlæge i Flensborg, for her var der en del penge at spare. Og hun var helt tryg ved sit valg, for tandlægen skriver netop på sin hjemmeside, at han er medlem af dansk tandlægeforening.

- Det var mit sikkerhedsnet. Så det er jo det samme som herhjemme, siger Elly Bach. Men da hun fik problemer med sine seks implantater, gik det op for hende, at medlemskabet af den danske tandlægeforeningen ikke havde den store betydning.

- Han glemte at fortælle os, at der er andre regler syd for grænsen, siger hun til DR Midt & Vest.

Derfor bør de danske tandlæger i udlandet altså ikke slå på, at de er medlemmer af dansk tandlægeforening. siger Seniorrådgiver Sine Jensen fra Forbrugerrådet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden