TV der bevæger dig

Familiefar vinder milliongevinst: Nu går stor drøm i opfyldelse

Den heldige vinder har allerede brugt nogle af pengene på bukser og briller. Foto: Mads Nissen, Scanpix Danmark

Den heldige vejlenser vandt 1,2 million. Foto: Nils Meilvang, Scanpix

1 af 2

En familiefar fra Vejle vandt i lørdags 1,2 million kroner.

En 33-årig mand fra Vejle måtte i lørdags bryde ud i grin, da han blev den heldige vinder af 1,2 million kroner i lørdagens Lotto-udtrækning. 

- Det er jo ikke fordi, at 1.2 million kommer til at ændre vores liv. Vi går jo ikke ned og siger op i morgen. Men det er fantastiske penge til at forsøde tilværelsen med, lyder det fra den heldige vinder. 

Gevinsten blev vundet på et Plus-abonnement, så beskeden om, at de havde vundet, kom på en sms omkring klokken 21. Vinderen fortæller, at han sad i sofaen og halvsov på det tidspunkt. Herefter skulle både partneren og Danske Spil bekræfte, at det altså var rigtig nok, at de havde vundet.  

- Så brød vi sammen af grin. Det var bare så fedt. Og selv om jeg var helt vildt træt og vidste, at mine børn ville vække mig sindssygt tidligt, så fik jeg nærmest ikke lukket et øje den nat, fortæller han.

Gevinsten blev sat ind på kontoen tirsdag, og siden da er det da også blevet til  nye briller og busker. Parret er ved at bygge hus, så her kommer pengene også til at hjælpe til. Derudover har vinderen en drøm om et nyt ur. 

- Jeg tænker, at jeg skal have et Omega Seamaster. Nu har jeg drømt om det i fire-fem år, og der er da et eller andet galt, hvis man ikke kan få sin drøm opfyldt, når man har vundet i Lotto. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden