Familier i knibe

To kommende banestrækninger har sat en række familier langs jernbanerne på pinebænken. Deres ejendomme skal måske fjernes. Måske ikke. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt siger de.

Hans Christian Jespersen står i en ret fastlåst situation.

Hans ejendom og naboejendommen - som han også ejer - skal måske - måske ikke - rives ned, fordi der her skal bygges en dobbelt-sporet banestrækning mellem Vamdrup og Vojens.

Det er en politisk beslutning, som banedanmark skal udføre. Men banedanmark kan - eller vil - ikke give ham klar besked om, hvad den kommende jernbanelinie kommer til at betyde for ham.

Andre bliver berørt af en anden politisk beslutning:

Nemlig elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov.

Huse, der ligger tæt på jernbanen, skal væk.

De enkelte husejere ved bare ikke, hvem der bliver ramt.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30.