Fang den lille kænguru

En kænguru er løs i Løsning. Politiet har ingen anelse om, hvem der kunne være kænguruens ejermand.

Landbetjent fra Hedensted Politi, Preben Duch, og hans kollegaer står stadig uden spor af ejermanden til en løs kænguru, der flere gange er spottet af beboere i Hedensted.

- Vi har lagt hovederne i blød for at se, om vi kan komme i tanke om, hvor kænguruen er kommet fra, siger Preben Duch og tilføjer, at de ingen anelse har om, hvor længe kænguruen har været løs:

- Sådan en kan jo sagtens leve uden for indhegningen. Ikke mindst fordi vejret er godt lige nu. Og så er det i øvrigt heller ikke til at sige, hvor langt, den er hoppet.

Er det lykkes dig at tage et billede af kænguruen? Så send det til tvsyd@tvsyd.dk.