TV der bevæger dig

Fange stikker af under retsmøde i Retten i Horsens

Ifølge Horsens Folkeblad hjalp flere personer en 24-årig mand, der fredag stak af fra retten.

En 24-årig mand, der i forvejen var ved at afsone en dom, stak fredag formiddag af fra retten under et retsmøde.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 24-årige er i forvejen ved at afsone en dom, men skulle fredag møde i Retten i Horsens, hvor han er tiltalt i en ny sag.

Flugten, der skete på mandens fødselsdag, var tilsyneladende velplanlagt. I hvert fald fik han hjælp af flere personer.

- I forbindelse med en lille pause stak han af fra de fængselsfunktionærer, der passede på ham, fortæller vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad.

- Da de satte efter ham, var der en person, der forsøgte at blokere for fængselsfunktionærerne, fortsætter han.

Flugtfangen løb ud til en ventende bil med en chauffør. Der er tale om en lysegrå BMW med registreringsnummer BV 46 567.

Politiet vurderer ikke, at manden er farlig, skriver Horsens Folkeblad.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App